Til kortet - Forrige side - Næste side - Retur
Tirsdag den 20. juli 2004. Fra Calgary (C) til Banff (D). (Link til kortet)

129 km, som vi kørte med 74,6 km/t i gennemsnit med max. hastighed pa 118 km/t.

Turen tog 2 time og 37 min. med 1 time og 44 minutter som ren køretid.


Efter morgenmad startede vi turen ind i The Canadian Rockies mod Banff. Vi ankom til hotellet Banff Ptarmigan Inn omkring kl. 13.00 og fik checket ind.

Herefter kørte vi ud til en svævebane og tog den op til Banff Sulphur Mountain, hvor der var en virkelig god udsigt ud over bjergene. Det var lidt overskyet og vi fik lidt regn af og til, mens ellers var vejret dejligt. Vi gik en tur på en træbro op til en gammel vejrstation fra ca. 1910.

Efter dette besøg kørte vi ud til en dæmning og sø: Minnewanka, hvor man kunne komme ud at sejle med turbade. Vi nøjedes dog med at gå lidt rundt i området inden vi kørte til Banff igen. Da vi kom til hotellet stod regnen ned i tove, men heldigvis havde de en underjordisk parkeringsplads, så vi slap for at blive våde.

Det var det sidste regnvejr, vi så på denne tur. Da det var holdt op, gik vi en tur ind i Banff for at finde noget at spise. Banff er en stor turistby, så der var mange suveniersbutikker og mange restauranter.

Sulphur Mountain, Banff
Minnewanka søen