Tilegnet
min broder
Hans Kristian Wammen

Minder og aktstykker III
»I muldnede bøger
vi leder og søger
om forældrenes navne og år!«

»Forspil.«

I henfarne slægter,
af hvis blod jeg er rundet,
hvis navne og åremål
til papiret er bundet:
»Hvad godt I har virket,
og hvad I har syndet,
alt hvad I har smilet,
alt hvad I har grædt,
hver lidelse tung,
som jer hjertet har isnet,
hver drøm om lykke,
som jer hjertet har fyldt;
det er glemt her på jorden,
slettet ud - som bølgen
efter stormvejrets dag -
Eders smulderede støv,
som det visnede løv
er henvejret, og gravtuen glemt
af den kommende slægt.

Dog en jeg ved,
som med kærlige blikke
Jer færden harfulgt,
og for hvem I ikke er skjult
af glemsomhedens slør!
En jeg ved, som jer synder har sonet
med sit dyre blod,
for hvis trone vi en gang
skal mødes med frydesang,
så sandt vi på jord
har agtet hans Nådes Ord:
»Herre, vor gud, for din miskundhed stor,
lad os mødes i flok ved det højtidsbord!«
– Så hvil da i fred i læ af mosgroede kirkemure.
Gid grønsværet sødt må brede et tæppe blødt
isprængt med kærminder,
hvor aldrig en bauta blev rejst.
hver blomst, jeg kan finde
vil jeg varsomt binde
i krans til den kommende slægt.

13. December 1912

J.P. Wammen

Slægtshistorie, fortalt af Jacob Peter Wammen
i årene 1920-21.

Bind 3

Min fædreneslægt:

Som Længslerne fødes og farer hen
fra vemodsfulde ventende sjæle:
Saa Minderne mødes om eder igen
og husker et Efterminde.

afs. Wammen